Whole Fresh Food

Denne artikel giver grundlæggende kundskab om en kost baseret på hele ferske frugter og grønsager (Whole Fresh Food – WFF).

En balanceret WFF diet er en vigtig del i en sund livsstil, og en måde at enten bevare et godt helbred eller at få det tilbage.

Videnskaben opdager hele tiden mere om værdien af at spise fersk frugt og grønsager, værdien af mikronæringsstoffer og værdien af at undgå eller minimere indtaget af visse fødevare. Man finder, at en kost med stor del frugt og grønsager er vigtigt for helbredet og modvirker moderne sygdomme som hjerte- karsygdomme, cancer, diabetes, overvægt, mave- tarmsygdomme, benskørhed m.m. Beviserne er temmelig overbevisende om at disse sygdomme til en stor del er forårsaget af en kost som vi ikke er biologisk tilpassede til så som raffinerede fødevarer og en stor del animalske fødevarer.

Blandt udøvere af naturlige lægningsmetoder har dette selvfølgeligt været kendt længe. Videnskabelige beviser som er fremkommet de seneste årtier giver dog meget stærke argumenter som burde få samfundet til at give mulighed for en bedre kost hos befolkningen og for denne at gennemføre forandringer.

Ved at spise en sund og lækker diæt, kan man faktisk undgå meget sygdom og lidende, øge livskvaliteten, leve længere og spare meget tid og penge. Dette samtidigt med, at man mindsker udslippet af væksthusgasser. Skovningen af jordens sidste regnskove er også til en stor del årsagen til forøget produktion af animalske fødevarer, selv om produktet misvisende kaldes for ”svensk-/dansk kød. Vil du lære mere om WFF se på siden om kurser og tag kontakt på webbformularet.

Raw food bliver mere og mere populært. Der findes mange forskellige opfattelser om hvordan man bedst spiser raw food. En del tror, at en ren frugtdiæt er bedst, andre tror på grønne blade, græssaft og kerner, råsaft, gæret mad, superfoods m.m. En del raw food spisere får 60 – 70 % af deres kalorier af fedt, andre kun 5 – 10 %. En del mener at visse fødevarer er specielt gode f. eks. Bananer, gulerødder, rå chokolade, surkål, quinoa, kokosolie, hørfrøolie eller forskelligt pulver fra planter der ofte kommer fra den anden side af jorden. Andre mener at olie, gæret mad, græs, chokolade, superfoods m.m. skal man overhovedet ikke spise. Der findes ideer om, at kombinere føde på forskellig måde, medens andre mener at fødeemnekombination er unødvendigt. Dette viser, at en raw food diæt kan variere vældigt meget. Dette kan være forvirrende, specielt for en nybegynder. Men man må acceptere at det er sådan og forbliver at være sådan, og danne sig en egen opfattelse. Denne opfattelse kan vi grunde på videnskab, erfaring og sund fornuft. Selvlægningslæren giver en god basis.

Min grundlæggende opfattelse er, at det er optimalt at spise føden hel som naturen har ment fra begyndelsen. Vi bør gøre som alle andre arter, spise en kost som er naturlig for vores art. Siden kan man gå på kompromis på forskellig måde og tilberede maden med mixer og andre apparater.

Man kan ind i mellem læse at vi er bedre tilpasset til et liv under stenalderen end i dagens samfund, men hvad angår kost er vi bedst tilpasset en kost fra en tid langt tidligere. Stenalderen kan lyde som langt tilbage i tiden, men særligt længe er det ikke.

Den kost vore forfædre lettest havde tilgang til kom fra træer, dvs. frugt og nødder. Våben til at jage med er en senere opfindelse. Måden vores krop fungerer på har ikke ændret sig særligt meget siden den tid. Derfor er vores behov ikke ændret. Hvor meget vi har forandret os kan diskuteres, men ingen har et nøjagtigt svar. For de forandringer som er sket med os og vores miljø kan vi tilpasse føden en smule. Dette sker også i naturen. Gorillaen der tidligere mest levede af frugt, men som i dag pga. mindre forekomst af frugt hovedsageligt lever af grønne blade og knopper. Vi behøver en kost der ligner andre primaters, men vi er alligevel ikke helt som dem.

Årsagen til at vi har ændret vores kost kan være klimaforandringer, nyt miljø, folkevandringer og ændret tilgang til føde eller mangel på føde.

For ca. 10.000 år siden begyndte mennesket at dyrke jorden.  Dette indebar at vi begyndte at spise føde som vi tidligere kun havde spist lidt af, eller overhovedet intet af det. En del af disse fødevarer er vi ikke biologisk tilpasset til at spise. De sidste 150 år har vi haft en fødevareindustri der producerer ”føde”, som overhovedet ikke er føde.

I dag produceres noget som vi tidligere ikke spiste i større mængder. Mange fødevarer er opfundet af industrien. Meget af maden har mistet sin næring ved kogning, stegning, raffinering, lagring m.m. Den indeholder ting som tidligere ikke fandtes i maden. Mange fødevarer indeholder kun en meget lille mængde næring undtagen kalorier. Vi udfører et enormt verdensomspændende eksperiment, som vi til dels kan se resultatet af i form af en epidemi af hjerte-karsygdom, cancer, diabetes, fedme m.m. De fleste sygdomme skulle kunne undgås og ofte helbredes ved at gå tilbage til en naturlig kost. Der findes nu lægeorganisationer der anbefaler helt og holdet plantebaseret kost for at modvirke de i vestverden almindelige og dødelige sygdomme som hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes, benskørhed m.m.

WHOLE FRESH FOOD (WFF)

Så hvad er en naturlig WFF kost. Der kan siges meget om det, men her er en sammenfatning.

Hel fersk føde burde være grunden i vores kost. Hel betyder med alle dele, at intet er fjernet (undtagelse: En del skaller og frø som ikke egner sig som føde må fjernes). Det modsatte til hel er raffineret, koncentreret, ekstraheret, fraktioneret eller delt. Det findes ingen næringsmæssige fordele ved at koncentrere (f.eks. tørre) et naturligt fødeemne. Det øger ikke kvaliteten.

Det faktum at et tørret fødeemne har visse næringsstoffer som er højere, gør det ikke bedre. Selvfølgeligt indeholder 100 g tørrede gojibær mere protein, fedt, sokker, antioxidanter m.m. end 100 g ferske. Det er ikke det samme som at bærrene bliver mere næringsrige når de bliver tørrede. Det som sker, er at de mister sit vand, så at 100 g tørrede bær er mange flere bær end 100 g ferske. Man behøver derfor at få i sig den mistede væske på anden måde.

Koncentreret føde giver ikke samme balance. Der er ikke nogen fordel ved at spise mere af et næringsemne end vi behøver. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal spise nogen tørret føde. Tørring er en naturlig måde at opbevare mad når der findes meget af det. Det bevirker at vi kan opbevare det længe og at det er let at transportere. Når tilgangen til en god kvalitet fersk føde er dårlig kan tørret føde en gang imellem være et bedre alternativ. Tørret frugt kan også gøre overgangen til WFF lettere. Yderligere en fordel med tørret frugt er at den ofte er mere moden end fersk frugt i butikken. Kommercielt dyrket frugt er plukket umoden. Frugt er ikke færdig mad før den er moden. Umoden frugt har ikke alle naturlige sukkerarter og andre næringsstoffer ret mængde. Tørret, ligesom dybfrosset mad, er således et værdifuldt kompliment til WFF, specielt i et koldt klima når tilgangen til fersk frugt er dårlig. Tørret frugt bør lægges i blød for at absorbere væske.

De fleste mennesker kan under lang tid spise ulempelig mad uden at der opstår symptomer på alvorlige sygdomme. Ved et tidspunkt kommer man til et punkt hvor symptom og sygdom opstår. Vi lever ikke i en perfekt verden med perfekt tilgang til føde, men jo nærmere vi kommer en optimal diæt desto bedre for vores helbred.

Nogle kvaliteter, de fleste unikke for WFF, er:

  • Levende og kapable til tilvækst og reproduktion.
  • Ingen tab af næringsstoffer.
  • Tilfører mange forskellige næringsstoffer i balance og indeholder vand.
  • Maksimalt med næring i maksimal balance. (Ingen andre fødevarer har den kombinerede egenskab)
  • Nogle fødevarer er særskilt balancerede så man kan leve af dem i længere tid. (Men dette kan ikke anbefales)

WFF – kosten som helhed:

  • Tilpasses og balanceres efter individets behov.
  • Basedannende og varierede.
  • Korrekt proportioneret, dvs. balance mellem fødevarer og næringsstoffer.
  • Er optimalt friskt, rå, hel, økologisk dyrket eller vildtvoksende.

WFF kan produceres hvor som helst der findes jord og faktisk også uden jord. Man kan producere mad til en lav pris. I en have får man desuden motion, frisk luft og sol samtidigt. WFF kan også produceres på balkoner eller indendørs i dåser, krukker og dyrkningskasser. WFF kan også høstes vild og gratis.

WFF er baseret på frugt og grønsager. Dette kompletteres med naturligt koncentreret mad som nødder og frø. Disse kan lægges i blød eller man kan lade dem spire og dette giver dem kvaliteten WFF. Dette selvfølgeligt forudsat at de ikke bliver tørret med varme, hvilket desværre er tilfældet med de fleste nødder. Selv om man baserer sin kost på WFF kan man også spise tørret frugt og grønsager, råsafter, frosset føde og kogt mad. Med en 100 % WFF kost i et koldt klima er det ganske svært eller umuligt (beroende på tilgang) at få variation og alle næringsstoffer i ret balance. Så er det bedre at være pragmatiker end principfast. Der findes vigtigere aspekter af føde end at alting er ferskt. Ifølge min mening er det bedre at spise f.eks. let kogte grønsager, boghvede, hirse, quinoa eller bælgplanter end at spise dårlig kvalitet frugt eller for meget nødder og frø. Ved at lægge i blød, lade spire eller finfordele kan kogetiden ofte begrænses til nogle sekunder eller nogle minutter, hvis man lader det stå et stykke tid på eftervarme. Dette formindsker næringstabet betydeligt. Balance er et nøgleord når det gælder næringsindtag. Hvor meget af en kost der er WFF må hver og en selv afgøre. Selvom jeg anbefaler en kødfri kost så kan selvfølgelig den som spiser kød også hovedsageligt spise WFF. Hvad man i det store hele gør, er vigtigere end det man gør i det små. Jeg syntes at 80 % WFF er ganske godt. Men hvis man går fra 10 % WFF til 50 % har man gjort mere for sit helbred end hvis man går fra 40- til 80 %. Den der spiser en stor del fersk frugt og grønsager og undgår dårlig mad (fast food) er kommet godt på vej.

Læg mærke til, at en del fødevarer kaldes for fersk selvom disse ikke er ferske. Til dette hører ferskt brød og fersk fisk.

En ting der er vigtigt at vide er, at fersk frugt og grønsager med få undtagelser har lavt energi (kalorier).

Så meget behøver man spise for at få i sig 1000 kalorier.

Olie

111 gram

Fersken

2,326 gram

Mandel

167 gram

Vandmelon

3,300 gram

Rugbrød

267 gram

Tomat

5,550gram
Avokado

526 gram

Blegselleri

7,114 gram

Appelsinjuice

2.040 gram

Isbergsalat

7,700 gram

Med andre ord skal man spise 70 gange mere i vægt hvis man spiser isbergsalat sammenlignet med olie for at få lige mange kalorier. I volumen er det endnu mere. Frugt og grønsager indeholder meget vand så behovet for at drikke bliver lavere. Hvis man er vant til at spise almindelig mad kan man ikke spise så meget fersk frugt og grønsager. Men allerede efter en uge plejer de fleste at spise betydeligt mere. Risikoen for at man spiser for få kalorier findes. Dette er ikke et problem på kort sigt men kan være det på længere sigt. Ved at spise en halv til en håndfuld nødder om dagen mindskes risikoen for at man får for få kalorier i sig. WFF med højt indtag af frugt og grønt er perfekt til vægtreducering.

Dem som overgår til raw food tenderer at begå en fejltagelse. Præcis som med så meget andet findes der en korrekt- og en fejlagtig og skadelig måde at spise raw food eller WFF på. De fleste føler sig hurtigt bedre og får mere energi og ofte forsvinder en masse dårligdomme. Men den kost som får en til at føle sig bedre på kort sigt kan på længere sigt føre til at man ikke føler sig godt tilpas. Andre begår også fejltagelser som kan lede til træthed, vægttab og tandskader. Problemer med tænderne er almindeligt blandt dem der spiser raw food og specielt dem som spiser meget fersk eller tørret frugt. Tandskader er ofte umuligt at reparere på naturlig måde. Mistet tandsubstans er ofte et tab for altid. Dårlige tænder kan også være en indgangsport til dårligt helbred.

Alle behøver ikke spise præcis det samme. Nogle faktorer som påvirker hvad der er mest lempeligt for hver og en er: Individuelle genetiske og arvede faktorer, hvilket klima og miljø man befinder sig i, træning, stress og andre individuelle faktorer og tilgang til en god kvalitet frugt og grønsager.

For at opnå bedste resultat er det bedst at gøre sin overgang til WFF rigtig fra begyndelsen. Kundskab er et nøgleord og balance er nøgleordet når det gælder sammensætningen af kosten for at få korrekt syre- base balance og alle nødvendige næringsstoffer.

Oversat fra svensk 2015-01-10

By Eric Karlsson (English) © September 14, 2011 Updated February 7, 2014